Muri Danimarike, abakobwa n’abahungu bombi bafite uburenganzira bwo kwisanzura, gukora akazi murugo n’amahirwe angana, kandi bagomba kurerwa bakurikije amategeko amwe. Abana bose bafite uburenganzira bwo kwitabwaho bakabona n’umutekano kubabyeyi babo. Kandi abana bo muri Danimarike bafite uburenganzira bwo kuvuga icyo batekereza baka nubahwa.
Muri Danimarike yubu, byitezwe ko mugihe urera abana bawe ugomba kujya ubaganiza kandi ukanabatega amatwi ukumva nibitekerezo byabo. Nkumubyeyi, ugomba gutegura uburere ubugomba guha umwna ukurikije imyaka yumwana nu rwego abafite bwo gusobanukirwa nibintu akora, kandi ntago byemewe guha umwana wawe uburere ugendeye ko umwana ari umukobwa cyangwa umuhungu.
–
I Danmark har både piger og drenge ret til samme frihed, ansvar, omsorg, pligter og muligheder, og de skal opdrages efter de samme regler. Alle børn har ret til at få omsorg og tryghed fra deres forældre. Børn i Danmark har ret til at udtrykke deres meninger og få dem respekteret.
I Danmark forventes det i dag, at man i sin opdragelse af sine børn også taler med dem og lytter til børnenes oplevelser og perspektiv. Som forældre skal man indrette sin opdragelse efter barnets alder og forståelsesniveau og kan ikke udelukkende basere sin opdragelse på fx hvorvidt barnet er en pige eller en dreng.
Muri Danimarike, ababyeyi bafite inshingano zabana guhera abana bakivuka kugeza bujuje imyaka 18.
Nkabantu bashakanye muri Danimarike, iyo umwana amaze kuvuka bombi bagira inshingano zumwana. Kurera hamwe bisobanura ko ababyeyi bafata inshingano rusange kubana babyaye. Ibi bisobanura yuko ababyeyi bagomba bagomba kumvikana, kandi ko bagomba gufatira ibyemezo hamwe mumirere yumwana, nkurugero ishuri ryincuke umwana agomba kujyamo nibindi nkibyo.
Niba ababyeyi batarasezeranye bashobora kurera umwana hamwe baramutse babitangaje mu nyandiko ko bazafatanya kurera no kwita kumwana wabo. Iyi nyandiko itagwa mugihe bagiye kwandikisha umwana.
–
I Danmark har forældre ansvaret for deres børn, fra børnene bliver født, til de er 18 år.
Som ægtepar i Danmark vil man automatisk få fælles forældremyndighed ved barnets fødsel. Fælles forældremyndighed betyder, at forældrene sammen har ansvaret for deres barn. Det betyder også, at forældrene bestemmer lige meget og at de i fællesskab skal tage beslutninger på barnets vegne, fx hvilken børnehave og skole, barnet skal gå i.
Hvis forældrene ikke er gift, kan de få fælles forældremyndighed, hvis de begge skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Dette bliver registreret i forbindelse med registrering af barnet.
Abana benshi bo muri Danimarike batangira mumasomo abanziriza ayincuke iyo bafite amezi 11. Nyuma yibyo, binjira mu ishuri ryincuke kuva kumyaka itatu kugeza kumyaka itandatu.
Ugomba kwiyushurira aho hantu bita kubana no mu ishuri ry’incuke, ariko ufite ubushobozi buke, urashobora gusaba inkunga cyangwa ahantu h’ubuntu (nukuvuga ahantu utishyura). Izo nkunga zasabwa muri komine.
Abana bo muri Danimarike bamara amasaha menshi mu bigo byita kuburere bwabana. Inshingano zabo nukwita kuburere bwanana bakagira kurwego rwiza rwubuzima. Kandi baba bagombano kureba ko abana bamerewe neza binyuze mumutekano kandi bakitabwaho.
Mu bigo byinshi byo muri Danimarike, umwanya umara abana bawumara hanze, batitaye ku kirere cyo hanze. Niyompamvu aringenzi gutegurira umwana imyenda yimbere kandi ishyushye.
Mu bigo bimwe, ugomba gupfunyikira umwana wawe ifunguro ararya. Abana benshi bo muri Danemarke bahabwa by’umugati yurukara, imboga n’imbuto. Aha wabona ibyabandi bapfunyika hano.
Ningenzi kuganira nabarezi kubyo utegerezweho gukora nk’ababyeyi. Mubyukuri byitezwe ko ubugomba kubaza mugihe haribintu waba ushidikanya ho, kuko nibintu nibisanzwe inaha.
–
De fleste børn i Danmark begynder i vuggestue eller dagpleje, når de ca. er 11 måneder gamle. Derefter kommer de i børnehave fra de er omkring tre år til de er seks år.
Man skal betale for vuggestue, dagpleje og børnehave, men hvis man har en lav indkomst, kan man søge om tilskud eller friplads (det vil sige en plads, hvor man ikke betaler). Disse tilskud søges hos kommunen.
Børn i Danmark bruger mange timer i daginstitutioner. Derfor er der fokus på at skabe gode rammer for institutionslivet og sikre at børnene har det godt gennem trygge og omsorgsfulde rammer.
I mange institutioner i Danmark bruger man dagligt tid udenfor, uanset vejret. Det er derfor en god idé med praktisk og varmt overtøj.
I visse institutioner skal man selv medbringe en madpakke til sit barn. Mange danske børn får rugbrødsmadder, grønt og frugt med. Find inspiration til madpakken her.
Det er vigtigt at tale med personalet om hvad der forventes af jer som forældre, hvis I er i tvivl. Det forventes faktisk at man spørger og det er helt normalt.
Iyo abana bafite imyaka 6, bagomba gutangira mwishuri abanza. Nubuntu kwiga mumashuri abanza ya rusange muri Danimarike. Muri Danimarike, haritegeko ryo nkwiga imyaka 10 yamasom abanza.
Umubare munini uhitamo ishuri rya leta, gusa hariho nabandi bahitamo ishuri ryigenga.
Amashuri yose ya leta agira gahunda ya (SFO). SFO ‘ni gahunda yo kwidagadura ku bana iyo bavuye mwi ishuri ry’incuke kugeza mu cyiciro cya 3. Nahantu abana bashobora kuza mbere na nyuma yamasomo.
Abana biga mucyiciro 4 cyamasom abanza kugeza kucya 7 barashobora kujya muri club yo kwidagadura nyuma yamasom. Abana nurubyiruko biga mucyiciro cya 8 cyamasom abanza kugeza mucyiciro cya 10 barashobora kujya muri club y’urubyiruko.
Icyitonderwa nuko kujya muri myidagaduro byishyurwa. Ariko ntabushobozi ufite birashoboka ko wasabi infashanyo muri komine.
–
Når børn er 6 år gamle, skal de i skole. Det er gratis at gå i offentlig folkeskole i Danmark. I Danmark er der 10 års undervisningspligt.
Langt de fleste vælger folkeskolen til deres børn, mens nogen vælger en privatskole i stedet.
På alle folkeskoler vil der være tilknyttet en skolefritidsordning (SFO). SFO’ er fritidstilbud til børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Det er et sted hvor børn kan komme før og efter skole.
Børn kan fra 4. klasse og op til 7. klasse gå i fritidsklub. Børn og unge i 8. klasse til 10. klasse kan gå i ungdomsklub.
Man skal betale for SFO og fritidsklub. Der er mulighed for at søge om tilskud eller friplads hos kommunen.
Ubwitange bwababyeyi buvuze byinshi kumyigire/nikigo cyumwana yigaho. Ibiganiro byeruye no guhuza ibitekerezo bituma ubufatanye hagati yishuri/nikigo abana bigaho jyikomera. Muri Danemarke, birasanzwe ko ababyeyi babana bagira ubufatanye bukomeye hagati yabo. Ibi bishatse kuvuga ko ababyeyi bagomba kwitabira inama zikigo ziba ziteganirijwe ababyeyi ndetse no kwitabira ibikorwa bibera kumasomo yabana.
Bibaye ngombwa, ababyeyi barashobora gusaba umusemuzi wa kwitabira ibirori ku ishuri/ikigo ari kumwe nababyeyi.
Ishuri/ikigo cyita ku bana nyuma yamasom gifite inshingano zo kuvugana n’ababyeyi mugihe umwana ayabateye impungenge. Muri Danimarike, hari umuco ku barimu/abarezi nababyeyi b’umwana ko bagirana ikiganiro hamwe cyuko umwana ameze nukuntu bakemura ibibibazo biramutse bivutse.
–
Forældrenes engagement og indflydelse betyder meget for, at skoledagen/institutionsdagen bliver god og lærerig for barnet. En åben dialog og forventningsafstemning styrker samarbejdet mellem skolen/daginstitutionen og hjemmet. I Danmark er det derfor helt almindeligt med et stærkt forældresamarbejde. Det betyder bl.a., at forældre skal deltage i forældremøder og arrangementer på institution og skole.
Hvis det er nødvendigt, kan man som forældre bede om at få en tolk med til arrangementer på skolen/institutionen.
Skolen/daginstitutionen har pligt til at tage kontakt til forældrene, hvis de er bekymret for barnet. I Danmark er der tradition for, at lærere/pædagoger, forældre og barn taler sammen om, hvordan barnets har det, og i fællesskab finder løsninger på eventuelle problemer.
Itumanaho hagati y’ababyeyi n’ibigo byita ku ishuri bikorwa cyane cyane muburyo bwa jigitare.
Mwishuri ryibanze, hakoreshwa porogaramu yitumanaho AULA. Aha ushobora kuhasanga amashusho na firime zijyanye nibyo abana birirwamo mubuzima bwa buri munsi b, kandi wahasanga nubutumwa bwerekeye umwana cyangwa amakuru ajyanye ninama zizabea kwishuri cyangwa ingendo abana baba bafite.
Ni ngombwa kumenya uburyo buri kigo naho abana bakinira bagiramo Itumanaho.
–
Kommunikationen mellem forældre og skole/daginstitutioner sker i høj grad digitalt.
I folkeskolen bruges kommunikations app`en AULA. Her bliver der bl.a. delt billeder og film fra barnets dagligdag, beskeder omkring barnet eller information om møder eller udflugter.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvor og hvordan den enkelte skole og daginstitution kommunikerer.
Amakomine menshi yashizeho amashure yakira abana batazi. Icyiciro cyabakiriya abana batazi ururimi nicyiciro cyigirishishwaho abanyeshuri bose bashya mugihugu. Ishuri nkiri rikunze kugira abanyeshuri.
Komine niyo ihitamo ishuri abana bagomba kwigamo. Komine zose ziba zifite uburyo butandukanye mubyerekereye nuburyo ibyigisho bitunganijwe mo.
–
Mange kommuner har oprettet modtagerklasser på flere af kommunen skoler. En modtagerklasse er en klasse, hvor nytilkomne elever undervises sammen. Der er ofte færre elever i en modtagerklasse.
Det er op til kommunerne, hvilket skoletilbud børn vil blive tilbudt. Det kan derfor godt være forskelligt fra kommune til kommune, hvordan undervisningen tilrettelægges.
Uburyo ikigo nkiki giteyemo abanyeshuri biga banaba mukigo. Nukuva kurubyiruko rwose ruri hagati yimyaka 14 na 18. Icyo ikigo cyibandaho nugutanga uburere bwiza nokwigisha urubyiruka gusabana nabandi. Nicyindi kibandwaho, numubano mwiza no gutegura urubyiruko kwitegura kuba babasha kwifasha mubuzima busazwe.
Nkumuntu mushya muri Danimarike nawe wabona amahitamo atandukanye wifuje kwiga mukigo nkicyi. Hari nubundi buryo, ushobora gusabamo inkunga y’amafaranga.
Soma byinshi hano cyangwa ubaze komine yawe kubyerekeye namahitamo ahari.
–
Efterskolerne er et skoletilbud, hvor eleverne bor på skolen. Det er til alle unge mellem 14 og 18 år og har til formål, at tilbyde undervisning og samvær. Der er fokus på fællesskab, gode relationer og at gøre unge klar til at stå på egne ben.
Der er forskellige muligheder for dig som er ny i Danmark og som ønsker at komme på et efterskoleophold. Du kan i visse tilfælde søge om økonomiskstøtte.
Læs mere her eller spørg din kommune om, hvilke muligheder der er for dig.
Alle sprog har en dansk oversættelse